En rejse ind i sjælens skove
Sjælerank er en kunstoplevelse, der handler om dig. Skuespiller Heidi Katzenelson leder dig igennem et personligt landskab i lyd og billeder, skabt i nuet med udgangspunkt i jeres møde.
Kunstritualet består af to dele: Første del er en kort åbningssekvens, hvor Heidi ‘hymner’ dig og med stemme og gestik skitserer og sætter scenen. I anden del zoomer Heidi ind på dig og formidler de billeder og stemninger hun, intuitivt, sanser i mødet med dig og skaber en fortælling kun til dig.
Det er et tilbud om inspiration; et tilbud om at få nogle vibrerende ord og billeder, du kan varme dig ved. Du tager, hvad du kan bruge og lader resten svæve i vinden.
Sjælerank er for alle dem, der godt kunne tænke sig en anderledes oplevelse og måske blive klogere på sig selv og de mennesker, de omgiver sig med: par, familier, venner, kolleger og enkeltpersoner. Ikke to sessioner er ens – alle, der er med i mødet, vil være med til at forme og skabe den unikke oplevelse.

Heidis tanker bag værket
Værket er opstået ud fra et ønske om, at vi med vores tilstedeværelse for hinanden, kan bevæges og beriges i mødet.
Under efteruddannelse stødte jeg på dette citat af K.E. Løgstrup: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
Om så vi blot strejfer hinanden kort på gaden, kan vi i dette møde ophøje eller nedgøre både os selv og den anden. Denne erkendelse har ledt til et ønske om at gøre disse møder mere opbyggelige, at gøre en mere bevidst forskel.
Derudover ønsker jeg at udvide min livsverden – at begive mig ind i og udforske det tillidsrum, der kan opstå mellem os, motiverer og fascinerer mig.
Fordi det gør mig glad at være i kontakt med den energi, der vibrerer fra hjertet.
en kunstoplevelse
en service
en fejring
en kalibrering
en drøm
en sang fra de varme lande

Indtryk af
Sjælerank
Det var en intens og bevægende oplevelse, som vi delte, og taknemmeligheden er stor. Vi fik en gave, som vi ikke engang rakte ud efter. Jeg ville ønske, at alle kunne opleve det.
Jeg kom på en rejse væk fra støj og tankemylder. Min krop slappede af, jeg gav slip og lod fantasien og sanserne føre mig af sted! Rejsen ramte lige dér, hvor jeg var i mit liv. Det fik min sjæl til at danse.
Det var som om Heidi drømte min drøm for mig, så jeg selv kunne være vågen imens. I drømmen opstod en stærk metafor, jeg siden har brugt som et kraftfuldt mantra.
Sjælerank var en meget rørende og overraskende oplevelse, helt uden reference til noget andet, jeg har oplevet. Heidi fremkaldte nogen billeder, der ramte noget essentielt ved mig. Det var meget frigørende.
Man fik en følelse af at komme tættere på mennesket i sig selv og i de andre. Os andre.

Heidi om arbejdet med sjælerank
Siden 2005 har jeg arbejdet med at gøre kunstritualet Sjælerank til dét, det er i dag.
Størstedelen af mit ungdoms- og tidlige voksenliv påtog jeg mig ofte ubevidst en position, hvor jeg var forkert og udenfor. Jeg syntes, at andres liv og personligheder var mere spændende, mere nyttegørende og mere livsduelige, mens mit eget forekom mig uinteressant og indskrænket.
Det føler jeg sådan set stadig i perioder. Men samtidig er jeg blevet modigere og tør stå mere ved mig selv.
Mens jeg arbejdede med Sjælerank, arbejdede Sjælerank også med mig – min udvikling som menneske var med til at gøre Sjælerank til dét, det er i dag.
Jeg ved, at mit arbejde kan skabe værdi for andre: De, der har oplevet Sjælerank, fortæller mig, at det har givet dem noget særligt – at det har været en personlig oplevelse, som de har taget med sig og kunne bruge i deres liv.
I Sjælerank løber mine forskellige verdener sammen.
Om Heidi
Heidi Katzenelson er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole, 1988. I over 20 år, har hun arbejdet med improvisation, anerkendende kommunikation, sansning og interaktion i kunst og personlig udvikling.
I Sjælerank, kombinerer hun sin mangeårige erfaring som teater- og filmskuespiller med sin viden om historiefortælling, shamanistiske teknikker samt arbejde med energi og healing.

Det praktiske
Sjælerank er et kunstritual, som er skræddersyet til den enkelte deltager. Du vil modtage et værk, der både indeholder nonverbale teknikker og vokalisering samt en fortælling, der er unik for dig og det møde, der opstår igennem ritualet.
Sjælerank kan opføres i dit hjem eller på din arbejdsplads og kræver som udgangspunkt blot, at der er et rum med plads til koncentration og fordybelse, hvor du føler dig tryg og bekvem .

Kontakt
Hvis du ønsker at opleve Sjælerank på egen krop og sjæl, så kan du booke oplevelsen gennem kontaktformularen, der er linket til herunder. Alternativt kan du sende en mail til kontakt@sjælerank.dk.
Du kan også bruge kontaktformularen, hvis du har spørgsmål til oplevelsen, der ikke er besvaret på siden over praktisk information, eller hvis du ønsker at booke Sjælerank til en større gruppe eller til et arrangement.

En rejse ind i sjælens skove

Sjælerank er en kunstoplevelse, der handler om dig. Skuespiller Heidi Katzenelson leder dig igennem et landskab i lyd og billeder, skabt i nuet med udgangspunkt i jeres møde.
Kunstritualet består af to dele: Første del er en kort åbningssekvens, hvor Heidi ‘hymner’ dig og med stemme og gestik skitserer og sætter scenen. I anden del zoomer Heidi ind på dig og formidler de billeder og stemninger hun, intuitivt, sanser i mødet med dig og skaber en fortælling kun til dig.
Det er et tilbud om inspiration; et tilbud om at få nogle vibrerende ord og billeder, du kan varme dig ved. Du tager, hvad du kan bruge og lader resten svæve i vinden. Hele oplevelsen er improviseret frem og opstår i mødet med den enkelte, så alle seancer vil være forskellige.
Sjælerank er for alle dem, der godt kunne tænke sig en anderledes oplevelse og måske blive klogere på sig selv og de mennesker, de omgiver sig med: par, familier, venner, kolleger og enkeltpersoner. Ikke to sessioner er ens – alle, der er med i mødet, vil være med til at forme og skabe den unikke oplevelse.

Heidis tanker bag værket
Værket er opstået ud fra et ønske om, at vi med vores tilstedeværelse for hinanden kan bevæges og beriges i mødet.
Under efteruddannelse stødte jeg på dette citat af K.E. Løgstrup: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
Om så vi blot strejfer hinanden kort på gaden, kan vi i dette møde ophøje eller nedgøre både os selv og den anden. Denne erkendelse har ledt til et ønske om at gøre disse møder mere opbyggelige, at gøre en mere bevidst forskel.
Derudover ønsker jeg at udvide min livsverden – at begive mig ind i og udforske det tillidsrum, der kan opstå mellem os, motiverer og fascinerer mig.
Fordi det gør mig glad at være i kontakt med den energi, der vibrerer fra hjertet.

Indtryk af
Sjælerank
Det var en intens og bevægende oplevelse, som vi delte, og taknemmeligheden er stor. Vi fik en gave, som vi ikke engang rakte ud efter. Jeg ville ønske, at alle kunne opleve det.
Man fik en følelse af at komme tættere på mennesket i sig selv og i de andre. Os andre.
Sjælerank var en meget rørende og overraskende oplevelse, helt uden reference til noget andet, jeg har oplevet. Heidi fremkaldte nogle billeder, der ramte noget essentielt ved mig.
Jeg kom på en rejse væk fra støj og tankemylder. Min krop slappede af, jeg gav slip og lod fantasien og sanserne føre mig af sted! Rejsen ramte lige dér, hvor jeg var i mit liv. Det fik min sjæl til at danse.
Det var som om Heidi drømte min drøm for mig, så jeg selv kunne være vågen imens. I drømmen opstod en stærk metafor, jeg siden har brugt som et kraftfuldt mantra.

Heidi om arbejdet med sjælerank
Siden 2005 har jeg arbejdet med at gøre kunstritualet Sjælerank til dét, det er i dag.
Størstedelen af mit ungdoms- og tidlige voksenliv påtog jeg mig ofte ubevidst en position, hvor jeg var forkert og udenfor. Jeg syntes, at andres liv og personligheder var mere spændende, mere nyttegørende og mere livsduelige, mens mit eget forekom mig uinteressant og indskrænket.
Det føler jeg sådan set stadig i perioder. Men samtidig er jeg blevet modigere og tør stå mere ved mig selv.
Mens jeg arbejdede med Sjælerank, arbejdede Sjælerank også med mig – min udvikling som menneske var med til at gøre Sjælerank til dét, det er i dag.
Jeg ved, at mit arbejde kan skabe værdi for andre: De, der har oplevet Sjælerank, fortæller mig, at det har givet dem noget særligt – at det har været en personlig kunstoplevelse, som de har taget med sig og kunne bruge i deres liv.
I Sjælerank løber mine forskellige verdener sammen.
Det praktiske
Sjælerank er et kunstritual, som er skræddersyet til den enkelte deltager. Du vil modtage et værk, der både indeholder nonverbale teknikker og vokalisering samt en fortælling, der er unik for dig og det møde, der opstår igennem ritualet.
Sjælerank kan opføres i dit hjem eller på din arbejdsplads og kræver som udgangspunkt blot, at der er et rum med plads til koncentration og fordybelse, hvor du føler dig sikker og bekvem .